FRI FRAGT - BESTIL INDEN KL 15.00 - SENDES SAMME DAG
Menu

Handelsbetingelser

 

1. GENERELLE OPLYSNINGER

Freddystore ApS
Strandvejen 6
DK-5240 Odense NØ
CVR nr. 36 45 33 62

Freddystore ApS er en del af Aura Group Denmark ApS. 

2. LEVERING


Ved bestilling afsendes ordren normalt indenfor 24 timer. Undtaget herfra er varer, hvor det er angivet, at det er en bestillingsvare med længere leveringstid. Normal leveringstid til adresser i Danmark er 1-2 hverdage efter ordreafsendelse. Alle varer sendes med Post Danmark. Alle varer leveres så længe lager haves. Freddystore har en intelligent lagerstyring, så varer kun vises på web-sitet, hvis de er på lager. Ved bestilling af både lagervarer og varer som er angivet som en bestillingsvare, forbeholder Freddystore sig ret til enten at sende ordren delvist eller samlet, når bestillingsvarerne er på lager.

Betalingen bliver hævet, når ordren er afsendt.

DER TAGES FORBEHOLD FOR TRYKFEJL, LAGERSTYRINGSFEJL OG PRISÆNDRINGER.

3. HVIS DU FORTRYDER DIT KØB (FORTRYDELSESRET)

Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag du;

a. Har modtaget din vare
b. Får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis
c. Får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller dele
d. Får den første vare i fysisk besiddelse når det drejer sig om aftaler om regelmæssige levering af varer over en bestemt periode.

Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelsen skal gives ved e-mail: info@freddystore.dk. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Når dette er gjort, fremsender vi et link til returportalen, som du kan bruge til at sende retur til os. Returfragten koster 59,00 kr. 

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Tilbagebetalingen foretages med samme betalingsmåde som oprindeligt brugt ved købet, ved køb med kreditkort til det samme kreditkort.

Returnering

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

Vi anbefaler, at du køber returfragt igennem vores Returportal. Returfragt koster 59 kr. og din forsendelse vil blive sendt som forsikret pakke med Track & Trace. For nærmere info omkring returprocessen og køb af returfragt henvises til vores Retur side.

Hvis du selv vælger at sende din pakke retur. Skal pakken sendes til:

Freddystore ApS
Att: Retur
Strandvejen 6
DK-5240 Odense NØ

Pakken skal leveres til vores adresse. Vi henter ikke pakker leveret til pakkeboks eller postbutik. Personligt fremmøde på vores adresse kun efter aftale.

Ombytning

Vi tilbyder gratis ombytning*. Du skal blot sende os en e-mail på info@freddystore.dk med dit ordrenummer og navngive i emnefeltet "ombytning".

*Bemærk at det kræver at du har adgang til en printer for at opnå gratis ombytning. Vores gratis ombytning er kun forbeholdt til vores danske kunder med adresse i Danmark.

Behandling af ombytning kan tage op til 14 hverdage fra modtagelsesdato. Er varen som du vil ombytte til ikke på lager, vil du få dine penge krediteret til det samme kort, som blev benyttet til at bestille.

Varer undtaget fortrydelsesretten

Følgende varetyper er undtaget fortrydelsesretten: Levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen.

Du mister din fortrydelsesret, hvis;

a. Du bryder forseglingen på varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret.

Varens stand, når du sender den retur

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

Sender du en vare/flere varer tilbage uden original tilbehør (f.eks. etiketter), vil der blive trukket 200,00 kr. fra din refundering pga. forringelse af varens værdi.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:
Freddystore ApS
Att: Retur
Strandvejen 6 
DK-5240 Odense NØ

Hvad skal jeg sende med tilbage?

For nærmere instruktioner omkring returprocessen og køb af returfragt henvises til vores Retur side.

4. HVIS DER ER NOGET GALT MED VAREN (REKLAMATIONSRET) 

Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb.

Når du handler på www.freddystore.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Bliver din reklamation godkendt, vil vi som udgangspunkt:

1.) Reparere varen hvis muligt, hvis ikke
2.) Får du tilsendt et nyt identisk par - og er varen ikke på lager
3.) Vil du få krediteret dine penge 

Er reklamationen berettiget refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger.

Bliver din reklamation ikke godkendt, vil du få sendt din pakke retur. 


Varen sendes til:
Freddystore ApS
Att: Reklamation
Strandvejen 6
DK-5240 Odense NØ

Når du returnerer varen, bedes du oplyse, hvad problemet er, så detaljeret som muligt.
Bemærk! Behandlingstiden kan vare op til 14 dage efter vi har modtaget din pakke. Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

Husk, at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Evt. mangler ved levering skal rapporteres i løbet af 3 dage fra modtagelsen. 

5. GAVEKORT OG RABATKODER

Gavekort

Brug af gavekort kræver din accept af følgende vilkår og betingelser. Det elektroniske gavekort kan beholdes og udløber efter 3 år fra udstedelsesdato.

Vi tager ikke ansvar for bortkomne, ødelagte, stjålne eller deaktiverede gavekort. Vi forbeholder os retten til at ændre disse regler.

Gavekort samt rabatkoder kan IKKE ombyttes til kontanter.

Rabatkode

Vores system kan kun tage imod én rabatkode pr. ordre og der vil derfor ikke være mulighed for at benytte to rabatkoder til samme handel. 

6. PERSONDATAPOLITIK

For at du kan indgå en aftale med os, har vi brug for følgende oplysninger:

Navn
Adresse
Mobilnummer
E-mail adresse

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med formål, at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos Freddystore ApS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

Direktøren for Freddystore ApS samt vores Kundeservice- og Finans afdeling har adgang til de oplysninger, der registreres om dig. Den dataansvarlige på www.freddystore.dk er Direktøren. Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret. Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.

Oplysninger afgivet til www.freddystore.dk videregives eller sælges på ingen måde til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.

Som registreret hos Freddystore ApS har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Freddystore ApS via e-mail info@freddystore.dk.


Kreditkortoplysninger krypteres. Vi lagrer ikke dine kreditkortoplysninger. Såfremt du indtaster din e-mailadresse eller dit mobiltelefonnummer accepterer du, at vi kan kontakte dig per mail eller SMS med informationer om din ordre. Bemærk at du accepterer vores persondatapolitik ("behandling af dine data"), når du benytter denne hjemmeside, herunder vores brug af cookies.

7. KLAGEADGANG

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til info@freddystore.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en tilfredsstillende løsning, kan du, såfremt betingelserne herfor er opfyldt, indgive en klage til Forbrugerklagenævnet. EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her . Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse info@freddystore.dk.

Angiv e-mail

translation missing: da.layout.homepage.mailing_list_text